Gode ansættelsesvilkår giver glade medarbejdere!
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår og et godt og sikkert arbejdsmiljø. Til gengæld får vi engagerede og pligtopfyldende medarbejdere - den vigtigste ressource, HM råder over.
Vi har erfaret, at god trivsel på arbejdspladsen skabes, når vi viser medarbejderne tillid og giver dem ansvar.
Vi giver vore medarbejdere mulighed for at efteruddanne og dygtiggøre sig på deres fagområder. Men vi kræver også, at den enkelte medarbejder selv gør en indsats for at blive endnu bedre.
Helt konkret sørger vi naturligvis også for solid og sikker beklædning. Sikkerhedsrepræsentanter sikrer sammen med de øvrige medarbejdere, at arbejdsmiljøet er i orden.
En anden vej til at sikre et godt arbejdsmiljø er at styrke de sociale relationer mellem alle på tværs af arbejdsopgaver i virksomheden - ledelse, mellemledere, formænd, menige medarbejdere og lærlinge. Det sker bl. a. ved, at vi holder sommerfest, julefrokost, udflugter og andre arrangementer uden for arbejdstid.
Vores filosofi er, at glade og tilfredse medarbejdere er dygtige og ansvarsfulde medarbejdere. Vi er overbevist om, at hvis vore ansatte har det godt, har virksomheden det godt.