Erfaren formand søges
Erfaren formand til anlægsprojekter i HM Entreprenør A/S
Vi har rygende travlt og søger en dygtig formand, der har ”jord i hovedet” – på den fede måde!!
HM Entreprenør A/S er inde i en meget positiv udvikling og vi har fået mere travlt end det nuværende hold kan følge med til. Derfor søger vi nu en formand, der i samarbejde med vores dygtige medarbejdere kan styre jord- og kloakprojekter sikkert i mål fra A til Z.
Om jobbet
Som formand hos HM Entreprenør A/S har du ansvaret for den praktiske gennemførelse af projekterne. Du vil få den daglige ledelse af projektets medarbejdere og nøgleordene for succes i rollen er styring og koordinering af mandskab og materiel, rettidige indkøb af materialer samt løbende og tæt koordinering med projektledere og -medarbejdere.
Du vil i HM få en dagligdag i et uformelt og udviklende miljø med dygtige kollegaer, som bistår dig med blandt andet ressourcestyring, kvalitetssikring, projektadministration mv. Vi laver ugeplaner for alle medarbejdere og holder faste koordinerings- og planlægningsmøder, hvor vi drøfter ressourcer og projekter på tværs af organisationen. Deltagelse i byggemøder er en del af jobbet.
Vi forventer ikke, at du skal bidrage fast til produktionen som maskinfører eller håndmand, men i HM er det helt naturligt, at vi alle hjælper til hvor der er behov så vores formænd er ikke blege for at springe ud og give en hånd med hvis der er noget der driller!
Om dig
Det er en nødvendighed, at du kan dokumentere solid erfaring med jord- og kloakprojekter, f.eks. fra byggemodninger, kloaksaneringer, industribyggerier el. lign. Du evner at kommunikere konstruktivt og skære igennem når det er nødvendigt og du ser det som en naturlig del af jobbet at sikre, at projektets medarbejdere lever op til virksomhedens normer og regelsæt. Du trives med såvel de praktiske som med de administrative opgaver, der følger med formandsrollen.
Vi forventer, at du:
· Har indgående erfaring med gennemførelse og styring af anlægsarbejder (jord, kloak, belægning og gerne beton)
· Har en fortid som udførende (maskinfører, struktør el.lign.)
· Har en god økonomisk forståelse, sans for optimering og evner at udvise ”godt købmandskab”.
· Er relationsskabende, samarbejdsorienteret og evner at udvise tydelig og nærværende ledelse.
· Er struktureret, handlekraftig og god til at træffe beslutninger. Også når det går lidt stærkt.
· Har kendskab til arbejdsmiljøregler.
· Har kørekort til BE.
Vi tilbyder:
· En arbejdsplads med fuld fart på, kort fra tanke til handling, spændende og udfordrende projekter, fokus på trivsel og udvikling samt en flad struktur og mange firmaarrangementer.
· Mulighed for at få indflydelse på egne og udvikle dine faglige kompetencer.
· Projekter fra start til slut, hvor du sikrer et godt og professionelt samarbejde.
· Lønpakke efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring samt andre relevante personalegoder.
· Projekter i hele landet med Horsens som udgangspunkt.
Om HM Entreprenør A/S
”Hos os er ”godt nok” ikke godt nok. Det skal være i orden!”
Med dette som omdrejningspunkt for alt hvad vi foretager os, har HM Entreprenør i mere end 50 år håndteret alle former for opgaver inden for vores fire kerneområder: Jord, kloakering, beton og belægning. Altid til aftalt tid og kvalitet.
Vi er i gang med en forandring af organisationen og måden vi samarbejder på. Det betyder blandt andet, at medarbejderne involveres i udvikling af virksomheden og i optimeringen af vores produktion. Vores vision er at være anerkendt som en betroet og pålidelig samarbejdspartner, en attraktiv og velfungerende arbejdsplads med et stærkt og meget struktureret fokus på kundernes behov, medarbejdernes trivsel og et solidt økonomisk fundament.
Kontaktoplysninger og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Morten Fjerbæk på mfj@hm-as.dk eller tlf. 40 46 17 18. Din ansøgning sender du til job@hm-as.dk. Samtaler afholdes løbende.