Virksomhedsoverdragelse

HM Logistik ApS overtager pr. 1. juni 2016 aktiviteterne i OM Transport A/S

Virksomhedsoverdragelse

Til kunder, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere

HM Logistik ApS overtager pr. 1. juni 2016 aktiviteterne i OM Transport A/S. Ole Mortensen har valgt at sælge sit livsværk til sønnen Michael Mortensen, som i dag driver HM Entreprenør A/S, HM Logistik ApS og HM Grus ApS.

Far og søn har tidligere arbejdet tæt sammen i OM Entreprenørforretning A/S og OM Transport A/S, hvor deres veje skiltes i 2008, da Michael Mortensen ønskede at søge nye udfordringer. Ole Mortensen udtaler ”Det har været et helt naturligt valg at sælge OM Transport til Michael. Han er den helt rigtige til at udvikle potentialet i virksomheden, og han vil drive OM Transport videre i samme ånd”.

Med opkøbet af OM Transport udvider HM Logistik sine forretningsområder, så vi ud over vognmandskørsel og maskin- og blokvognstransport kan tilbyde vore kunder træfældning, bore- og kranarbejde samt udlejning af containere og køreplader. Michael Mortensen udtaler ”Det er en stor glæde for mig at få mulighed for at overtage OM Transport, da jeg ønsker virksomheden bliver i familiens hænder. Og så glæder jeg mig til at arbejde tæt sammen med min far igen, da han altid har været en fantastisk sparringspartner”.

OM Transport A/S fortsætter som selvstændig enhed og Ole Mortensen vil fungere som sælger af vognmandskørsel, træfældning, kran- og blokvognstransporter i OM Transport og HM Logistik. OM Transport og HM Logistik får base på Kometvej 13 i Horsens, hvor al udkørsel vil foregå.

 

I anledningen af virksomhedsoverdragelsen afholdes der reception fredag d. 3. juni kl. 12.00 på Bjerre Kro. Alle er velkomne.

For yderligere oplysninger, venligst kontakt undertegnede.