Maskinfører lærling

Som maskinfører er du uddannet til at bruge og passe de mange maskiner, som anvendes indenfor bl.a. landbrug og entreprenørarbejde. Udover at køre og betjene maskinerne er det maskinførerens opgave at vedligeholde og reparere udstyret.

Som maskinfører i en entreprenør virksomhed vil du komme til at arbejde med bl.a. gummiged, gravemaskine, tromle og dozer.

I takt med at vores materiel bliver stadig større, dyrere og mere avanceret vokser behovet for kompetente maskinfører, der kan sikre komplekse gravearbejder bliver udført i højeste kvalitet.

Vi synes, virksomheder skal tage ansvar for uddannelsen på deres fagområder – og sikre os en dygtig og stabil arbejdsstyrke til fremtidens opgaver.

Vi tilbyder en 2 årig maskinføreruddannelse, som er en sammensat kontraktuddannelse bestående af en række AMU kurser og praktikperioder i virksomheden.

Har du lyst til at prøve? Her er kan du se, hvad du kan forvente

  •           Stor viden og forståelse for entreprenørmaskiner og deres udstyr
  •           Stor viden og forståelse for bygge- og anlægsbranchen
  •           Du lære om tilrettelæggelse og opstart af bygge- og anlægsarbejder
  •           Du får en varieret og spændende arbejdsdag
  •           Du får løn under uddannelse, også mens du er på skole
  •           Efter 2 år slutter uddannelsen med et afsluttende projekt

På uddannelsen bliver du undervist i

  •           Kabel og ledningsarbejde med mindre maskiner
  •           Mindre anlægsopgaver med rendegraver & entreprenørmaskiner
  •           Betjening af større maskiner samt kvalitetssikring af anlægsopgaver
  •           Certifikater og specialudstyr

Vi er en virksomhed med ordnede forhold, godt humør og en rar, uformel og åben omgangstone. Det skal du selvfølgelig have lyst til – ud over at lære faget, arbejde under åben himmel og bruge dine kræfter. Til gengæld kræver vi af dig, at

  •          Du er stabil, fleksibel, loyal og ansvarsbevidst
  •          Du har et godt humør
  • Du er serviceminded over for vore kunder – og over for dine kolleger

Kig rundt på vores hjemmeside for at se mere om, hvem vi er, og hvad vi laver.

Hvis du er interesseret, så ring til Michael Mortensen på tlf. 40 25 18 22 og snak med ham om mulighederne.

Er du i tvivl om maskinføreruddannelsen er noget for dig, er du velkommen til at prøve kræfter med faget i en to ugers praktik periode.