EUX Anlægsstruktør lærling

Vi har en række dygtige lærlinge, som vi og Learnmark Tech er i gang med at give en grundig uddannelse til struktør. For os er det at slå to fluer med et smæk: Vi synes, virksomheder skal tage ansvar for uddannelsen på deres fagområder - og vi sikrer os en dygtig og stabil arbejdsstyrke til fremtidens opgaver.

Der er to linjer i struktørfaget: Anlægsstruktør og bygningsstruktør. Her i firmaet har vi anlægsstruktør-lærlinge, og vi kan bruge flere endnu.

Som anlægsstruktør laver du stort set alt der ligger under jorden. Anlægsstruktøren sørger for der gøres klar til byggeri. Jord der skal graves, flyttes og planeres. Der skal lægges dræn og kloakrør, fundamentet skal støbes i beton og der skal lægges betonbelægning såsom fliser.

Som EUX elev på struktøruddannelsen kombinerer du det bedste fra erhvervsuddannelsen med relevante gymnasiale fag. Du får altså både et svendebrev og en gymnasial eksamen. Din struktøruddannelse giver derved direkte adgang til flere videregående uddannelser. For dig som allerede nu ved, eller er tvivl om du vil videreuddanne dig, er dette en fantastisk mulighed, idet erhvervslivet efterspørger ingeniører og byggeteknikere som også har en erhvervsuddannelse og dermed praktisk erfaring.

I forhold til den traditionelle anlægsstruktøruddannelse er skoleperioderne længere og der undervises på gymnasie niveau.

Har du lyst til at prøve? Her kan du se, hvad du kan forvente:

  • Du lærer at udføre jordarbejde i forbindelse med byggeri
  • Du bliver specialist i opbygning af betonfundamenter
  • Du får grundig viden om kloakanlæg, belægning og andre anlægsopgaver
  • Du får en varieret og spændende arbejdsdag
  • Du får løn under uddannelsen
  • Læretiden er ca. 4 ½ år og slutter med en svendeprøve og eksamen

Vi er en virksomhed med ordnede forhold, godt humør og en rar, uformel og åben omgangstone. Det skal du selvfølgelig have lyst til – ud over at lære faget, arbejde under åben himmel og bruge dine kræfter. Til gengæld kræver vi af dig, at

  • Du er stabil, fleksibel, loyal og ansvarsbevidst
  • Du har et godt humør
  • Du er serviceminded over for vore kunder – og over for dine kolleger

Kig rundt på vores hjemmeside for at se mere om, hvem vi er.

Hvis du er interesseret, så ring til Michael Mortensen på tlf. 40 25 18 22 og snak med ham om mulighederne.

Er du i tvivl om struktørfaget er noget for dig, er du velkommen til at prøve kræfter med faget i en to ugers praktik periode.

Det er vores mål, at ansætte minimum 3 nye lærlinge om året - skal du være én af dem? Du kan høre et par vores dygtige lærlinge fortælle om deres job her: