facebook share

Vores hovednumre er nede, ring på mobil - se kontakt

Ellers send mail:

Bestyrelsen

Bestyrelsen Michael Mortensen, indehaver af HM Entreprenør A/S og formand i bestyrelsen

Født 1973. Arbejdede i 12 år i sin fars, Ole Mortensens, firmaer, først OM Transport A/S, siden OM Entreprenør A/S. I 2004 købte han sammen med en kompagnon MT Maskinudlejning A/S, overtog 15 mand og 40 entreprenørmaskiner og solgte fire år senere firmaet med 48 mand og 131 maskiner til Pon Equipment. Har siden 2008 ejet HM Entreprenør A/S, der nu er mere end tre gange så stort, som da han tog over. Motiveres af at skabe, sætte i gang og udvikle. Ser sine medarbejdere som firmaets vigtigste ressource og motiverer dem via involvering til konstant faglig og personlig udvikling. 

Bestyrelsen Mads Kloster, indehaver af Kloster A/S og bestyrelsesmedlem

Født 1971. Mads driver Kloster A/S og står til daglig i fronten for over hundrede medarbejdere. Da Mads var 8 år begyndte han hos Kloster, hvor han arbejdede til han var 18, hvorefter han tog orlov fra 1987-91 for at tage uddannelsen som lastvogsmekaniker. Efter Mads var udlært kørte han lastbil og maskiner frem til 1996, hvorefter han kom ind på kontoret og langsomt blev en større del af det administrative. Mads' vision er at styrke forretningen med et højt og kompetent serviceniveau med totalkoncepter indenfor transport og stevedore. Hos Kloster er leveregel nummer 1 - Vi gør, som vi siger og holder, hvad vi lover!   

 

Benny Kristensen, adm. direktør hos HM Entreprenør A/S og bestyrelsesmedlem

Født 1963. Benny er pr. 1. januar 2019 ansat som adm. direktør hos HM Entreprenør A/S og ligeledes trådt ind i bestyrelsen. Han har mere end 27 års erfaring i entreprenørbranchen. Først 7 år som formand hos et entreprenørfirma på Djursland, derefter 9 år som afdelingschef ved Arkil A/S i Randers og senest 11 år som adm. direktør hos Vam A/S. Derudover har Benny en tømrer- og byggeteknisk uddannelse. Privat er Benny bosiddende i Randers med sin kone. De er forældre til en datter og en søn, samt beriget med et barnebarn.