facebook share

Vores hovednumre er nede, ring på mobil - se kontakt

Ellers send mail:

Generationsskifte i XL-Byg

28. december 2017

Fra Horsens Folkeblad:

Seks XL-Byg-butikker er kommet under Mads Kloster og Michael Mortensens vinger. Ejerskiftet vil føre optimeringer i butikkerne med sig, fortæller Michael Mortensen.

Juelsminde: Juelsminde Trælast Gruppen har per 23. december solgt sine seks XL Byg-butikker i Juelsminde, Hedensted, Give, Ejstrupholm, Egtved og Hårby. Køberne er Mads Kloster fra Kloster A/S i Løsning og Michael Mortensen fra HM Entreprenør A/S.

Erik og Knud Skou fra Juelsminde Trælast Gruppen har valgt at sælge som led i et generationsskifte.

- Salget er kommet i stand efter lange overvejelser. Det har været afgørende for os, at vores livsværk drives videre med visioner for fremtiden og bevarelse af lokale arbejdspladser, skriver de i en pressemeddelelse.

Salget er kommet i stand efter lange overvejelser. Det har været afgørende for os, at vores livsværk drives videre med visioner for fremtiden og bevarelse af lokale arbejdspladser.

Erik og Knud Skou, tidligere ejere

Optimering i sigte

Mads Kloster og Michael Mortensen har ansat Martin Rosendahl, Jens Erik Kristensen og Johnny Rosendahl som daglige ledere i de seks butikker. Alle tre har mindst 20 års erfaring i byggebranchen og kommer fra lederstillinger i IBF og Emtelle Scandinavia.

Hvordan driften præcist kommer til at foregå, bliver nærmere bestemt på et møde i starten af det nye år.

Michael Mortensen, der bor i Snaptun, har valgt at blive medejer i butikkerne, fordi han vil prøve noget nyt.

- Det er jo det, der holder en i gang, siger han til Folkebladet.

Han kan endnu ikke komme ind på, hvad det nye ejerskab kommer til at betyde for kunderne i butikkerne.

- Men der skal ikke laves om på kundernes hverdag. Vi vil i stedet optimere nogle ting for dem, siger Michael Mortensen.

Butikkerne hedder nu Sjakk.

Læs mere om Sjakk